mandag den 21. januar 2013

Hvad skal der til for at kvalificere til Ironman Hawaii?


Hvad skal der til for at kvalificere sig til Ironman Hawaii?

5 min og 45 sek, var hvad der manglede i regnestykket før at det havde lykkedes at kvalificere til Ironman Hawaii, da jeg i sommer gennemførte Ironman Kalmar i August i tiden 09:02:15.  

Stævnet blev afholdt første gang i 1994 og dengang ville 09:02:15 lige præcis have været nok til at vinde hele stævnet. 
Men triathlon sporten er under konstant udvikling og konkurrencen vokser ekstremt.

Man kan ikke på forhånd vide hvilken tid der skal til før at det er hurtigt nok til at kvalificere sig.

De hurtigste 3 i aldersgruppen (25-29) har førsteretten. Muligheden går kun videre til nr 4 i tilfælde, af at en af de første 3, ikke ønsker at deltage på Hawaii.
Derfor er det umuligt at vide præcis hvor hurtigt man skal være for at være sikker på at kvalificere sig.

Det eneste man kan gøre er at træne så hårdt som det overhovedet er muligt, og vende hver eneste sten i jagten på sekunderne.
Klichen om at man skal give sig 100% hver eneste dag osv. er meget fin, men det er min overbevisning at det kan være en fordel at lave en strategi.

Formålet er selvfølgelig at blive hurtigere, og i jagten på at blive det forsøger jeg at gå efter de lavest hængende frugter.

Min måde at gøre det på, er at forsøge at blive bevidst om hvad mine svagheder er, for at kunne lave en plan over hvad jeg skal fokusere på i processen, for at gennemføre en Ironman hurtigere.

Nedenstående er nogle af de svagheder jeg er bevidst om at jeg har. 

Jeg vil lavet en plan for hvordan jeg vil forsøge at forbedre mig på disse punkter, og intentionen er at jeg løbende vil forsøge at dele mine erfaringer med de enkelte punkter.

  • Cykel – tråd – for lav kadance. Min kadance lå på 77 omdr/min, burde nok være højere.
  • Cykel – Dårlig aerodynamik,  min stivhed gør at jeg ikke kan ikke komme langt nok ned.
  • Løb – Manglende viden om min optimale Ironman marathon fart.
  • Vægt – Jeg har et spæklag jeg ikke får noget positivt ud af.
  • Løb – min løbestil er uøkonomisk, jeg lander på hælen.
  • Svømning – jeg er ganske enkelt for langsom.
  • Core muskulatur - et område jeg slet ikke har haft fokus på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar